Få svar på DIT spørgsmål om ebøger, ekurser og medlemssider!
Få gratis hjælp til at komme i gang med din egen ebog eller medlemsside. Det eneste, du skal gøre er, at sende mig en email.
Jeg vil herefter lægge mit svar på denne blog. (Du er velkommen til at være anonym).

Send dit spørgsmål om ebøger og medlemssider til mig herfra.

Sådan får du succes med informationsprodukter

Skrevet af Bjarke Klüwer

Her er nogle tips til hvordan du får succes med dit eget informationsprodukt imperium.

o Find ud af hvad dine kunder efterspørger før du begynder at bruge tid og penge på at lave dit informationsprodukt. Du kan finde ud af hvad dine kunder efterspørger simpelthen ved at spørge dem. Du kan enten spørge dem ved at bede dem svare på en email fra dig, hvor du efterspørger ønsker til dit næste informationsprodukt inden for din niche. Alternativt kan du sende dem til et spørgeskema, du har lavet, hvor du spørger ind til dine kunder ønsker og frustrationer.

En anden måde, du kan måle dine kunders interesse i dit kommende informationsprodukt på, er ved at bede om forudbetaling. Få dine kunder til at betale dig før du laver dit næste produkt. Det er en stor succes for de virksomheder der benytter sig af crowdfunding, men kan også foregå i mindre skala, hvor du sætter en deadline for f.eks. et webinar, du afholder, hvor du optager dit webinar og sælger det som dit nye produkt, samtidig med at de kunder der er tilstede under webinaret allerede har betalt for produktet og forbruger det samtidig med at du skaber det.

En dårlig samfundsøkonomi er ikke det der afgør om din virksomhed eller informationsprodukt er en succes eller ej. Det der afgør din succes er, om du skaber informationsprodukter af høj kvalitet, markedsfører dem ordentligt og sørger for at der er efterspørgsel efter at få mere information om det, du har valgt at lave et informationsprodukt omkring. En masse virksomheder har overlevet tider med dårlig samfundsøkonomi. Hvorfor? Fordi de sælger og markedsfører produkter der er efterspurgt. Dårlige økonomiske tider rydder op i usunde virksomheder. Sørg for at din ikke er en af dem.

o Når du har fundet en formel for dine informationsprodukter så genbrug den samme strategi igen og igen. Lad være med at prøve at genopfinde den dybe tallerken. Du har en formel der virker. Brug den.

o Sørg for at have styr på din markedsføring. Hvis ingen potentielle kunder nogensinde finder ud af, at du har et informationsprodukt til salg, kommer du ikke til at sælge noget. Der er mange måder, du kan markedsføre dit informationsprodukt på. Nogle er betalingskanaler og andre er gratis. Det kan f.eks. være affiliate marketing eller Google AdWords. Det kan også være Facebook-grupper og deltagelse i relevante fora.

o Sælg informationsprodukter der skaber fans. Hvis du har tænkt dig at drive forretning i lang tid fremover er det vigtigt, at du har dine kunders ve og vel i tankerne når du skaber og sælger dine egne produkter. Ikke nok med at tilfredse kunder vil blive ved med at købe dine nye informationsprodukter, så vil deres anbefalinger til familie, venner og kolleger skabe yderligere travlhed i din virksomhed. Jo flere nye kunder du kan få, desto færre penge skal du bruge på markedsføring. Den lavere omkostning du har til at tiltrække nye kunder kan du enten bruge til at beholde flere af dine tjente penge eller til at holde prisen på dine produkter tilpas lav til at dit produkt kan være interessant for endnu flere. Valget er dit.

Vil du vide mere om hvordan du tjener penge på at sælge informationsprodukter?

Tilmeld dig her og modtag mit nyhedsbrev med vejledninger, tips og tricks til at tjene penge på informationsprodukter.